NYHEDER

4. marts 2019

 

Markprøve


Vi havde ca. 40 fugle på det kontinentale hold og 12-14 på det engelske hold.
Der var en fin stemning og god sportsånd på begge hold.

Kontinentale hunde:

Unghunde:
Marianne Hummelgård med GDH pentax fik 1, præmie og Erik Storgårds vandrepokal.

Gert Jensen med ruhår Vallumsøens Sacho fik 2. præmie

Åben Klasse:
Kim Østerby med ruhår Vallumsøens Phanny fik 1. præmie og Thykiers Trælast vandrepokal.

Martin Friis med ruhår Gismo fik 1. præmie

Torben Haumann med ruhår Rex – 2. præmie



Vinderklasse:
Thorlaif Kjær med ruhår Phine blev 1. vinder og fik Djk´s konkurrencepokal.

Tommy Bloch med ruhår Hertha blev 2. vinder
Eskild Jensen med Hjortlunds Gamba blev 3. vinder
Camilla Møgelhøj med Møgelhøjs Abby blev 4. vinder

Engelske hunde:
Unghunde:
Børge Sommer med pointer Skarepøets Rap 1. præmie og Poul Erik Sørensen vandrepokal

Carsten Aude med engelsk setter Nobel fik 2. præmie og Fuglede Jørgense Vandrepokal (emnepokalen)

Åben Klasse:
Lars Harbo med irsk setter Mille fik 2. præmie

Vinderklasse:
Kjell Duedahl med pointer Eidemeers Inga blev 1. vinder

Jens Ole Nielsen med breton Inouk de Lardour blev 2. vinder
Martin Mortensen med pointer matti blev 3. vinder


4. marts 2019

 

Generalforsamlingen 2019


26 fremmødte dannede rammen for generalforsamlingen 2019.

Ove bød velkommen til alle, hvorefter der blev afholdt 1 minuts stilhed for de kammerater, der er gået bort i det forgangende år.


Jens O. Pedersen blev valgt som dirigent, og Niels Anton til referent. Ove aflagde beretning, som kan læses i Årsskriftet her på hjemmesiden. Regnskabet blev fremlagt af Jens Ole Iversen, og omdelt. Regnskabet blev enstemmigt godkendt. 

På valg til bestyrelsen var Jens Ole Iversen, Niels Anton, Lars Kristensen, som alle ønskede genvalg, samt Niels Bertram Mikkelsen, som ikke ønskede genvalg. Mads Madsen blev foreslået og modtog valg. Ove hilste fra Niels Bertram, der måtte afbud pga. sygdom, og takkede for hans indsats. Valget af suppleanter blev Jakob Sørensen og Torben Haumand. 

Valget af 2 revisorer blev et genvalg til Jørgen Rasmussen og Per Kramer. Revisorsuppleant blev Thorlaif Kjær, som afløste Christian Holm Pedersen.

Marianne Hummelgaard fik 2 flasker vin for årets hundehistorie til Årsskriftet.


Der spørges ind til hjemmesiden. Ove efterlyste en, der vil tage sig af hjemmesiden.  Torben Haumand meldte sig.

Niels Anton oplyste om  markprøve 3. marts.

Ove takkede Jens for dirigentposten, og uddelte vin til ham.

 

Konstituering efter generalforsamlingen:

Formand: Ove Dam Hedegård

Kasserer: Jens Ole Iversen

Sekretær: Niels Anton Andersen

Menige bestyrelsesmedlemmer: Hans Ole Frederiksen, Lars Kristensen, Marianne Hummelgaard og Mads Madsen.




4. december 2018

 

Årsskrift 2018

 

Pointskemaer til pointpokalen skal indsendes til niels.a@djurslandsjagthundeklub.dk - senest den 24. december 2018 for at kunne nå at komme med i årsskriftet. Send også gerne billeder med, hvis du har nogle. Du finder pointskemaet HER.

 

Husk også vores hundehistorie. Der kan vindes 2 flasker vin, hvis du vinder med den bedste historie. Historien kan handle om alt fra opleverser på kurser eller jagt til en skør, spændende eller medrivende fortælling om hunden.

Sendes også til niels.a@djurslandsjagthundeklub.dk, senest 24. december 2018.

 

17. oktober 2018

 

webmaster søges..

 

Gemmer du på en webmaster i maven, så hører jeg gerne fra dig. Foreningens hjemmeside styres via one.com platform, som er et meget nemt og overskueligt system. Siden er sat op, så det handler i høj grad om opdatering og vedligehold. Jeg har i forvejen mange opgaver, så jeg føler ikke, at jeg giver hjemmesiden den tid, som den fortjener. Har du lyst og flair for it, så sig til. Jeg oplærer gerne, og vil naturligvis støtte alt det, som er nødvendigt for, at du kommer godt i gang med opgaven. Ring evt. til mig på 31 19 49 90, så jeg kan fortælle dig mere.

 

Hilsen Ove

Fmd.

 

 

17. oktober 2018

 

Lokal Schweissprøve

 

I et fantastisk flot september vejr med 20 grader, høj sol, svag vind og passende fugtig skovbund, blev Djurslands Jagthundeklubs lokale schweissprøve afviklet i Grenaa Plantage den 2. september.

 

Dommer var Jesper Kjærgaard. Sporlægger Per Kræmmer Sørensen. Stifinder Jørgen Katholm.

 

Der blev opnået følgende præmieringer:

                           Spor 3 timer / 400 meter:        1. pr. Golden Retriever Brichki. Ejer og fører Hanne Vesterlund

                                                                                2. pr. Gammel Dansk Hønsehund Pentax. Ejer og fører Marianne Hum melgaard

 

                           Spor 20 timer / 400 meter:      1. pr.  Korthåret Gravhund Lykkebjergs Mesi. Ejer Dorte og Kim Malling. Fører Kim Malling.

                                                                                 1 pr.  Korthåret Gravhund Rævstiens Maj. Ejer Dorte og Kim Malling. Fører Kim Malling

                                                                                2. pr.  Tysk Ruhår Sheik. Ejer og fører Tinne Parkholt

 

Dagen absolut bedste spor blev gået af den kun 10 mdr. gamle Golden retriever Brichki / Hanne Vesterlund, som blev tildelt Amtsavisens Vandrepokal for bedste hund med 1. præmie på 3 timer / 400 meter og Kennel Tomb Raiders Vandrepokal for yngste hund med 1. præmie.

 

 

 

6. juni 2018

 

Lokalapporteringen

 

Lokalapporteringen hos Lars i Glesborg er tilbagevende begivenhed hvert år. Tirsdag den 5. juni gik det for sig igen. 13 hunde deltog og havde en hyggelig aften i godt selskab med førerne. Lokalapporteringen er en meget uformel prøve, og anses af mange som en ekstra træningsdag. Der serveres en grillpølse under dysten, så de trængte hundefører ikke lider last. 2018 vil nok blive husket for sin fremragende høje temperatur i maj og juni måned. Tirsdagens vejr var ingen undtagelse, og varmt vejr er ikke de bedste vilkår for en hund, når der skal arbejde intenst. Ikke desto mindre var resultaterne flotte. Hele dysten blev vundet af Jakob Sørensen med sin ruhår Kaja, der opnåede masksimum point.

 

En lille sjov øvelse denne aften er Lynapporteringen. Her skal enten 5 (med ræv) eller 4 emner hentes på hurtigste tid, og indenfor 5 minutter. Opgaven viste sig svær, og ingen hunde klarede opgaven. Mon ikke et par hunde eller to undrede sig over, at der var en mårhund blandt de emner, der skulle hjembringes??

 

Lokalapporteringen er en god tradition i klubben, og den skal vi værne om. Derfor vil bestyrelsen også arbejde for, at den skal have mere tid. Lige nu ligger den på en hverdagsaften, og det er måske ikke så hensigtsmæssigt. Det bliver ofte sent, inden dysten er færdig, og nogle af deltagerne er ofte kørt hjem ved præmieoverrækkelse. Det er synd, så det vil vi kigge på, om vi kan gøre smartere.

 

Billeder fra dagen kan ses i "Galleri"

 

 

 

4. juni 2018

 

Træningsafslutning

 

Som et led i forår- / sommerkurserne afsluttes det hele med en hyggedag, som vi har valgt at kalde træningsafslutning. I år valgte 23 hundefører at trodse varmen og dyste lidt mod hinanden. Niels Anton Andersen var dagens prøveleder. Godt hjulpet af de mange ihærdige medlemmer, som klubben så heldigt er velsignet med. Der leges i følgende kategorier: Vand, Slæb og Apportering, også kaldet VSA - Begyndere - Øvede og Udvidede Apportering. Her lidt resultater:

 

VSA

Nr. 1 Torben Haumand med ruhår Rex - 29 point

Nr. 2 Tinne Parholdt med ruhår Sheik - 28 point

 

Begyndere

Nr. 1 Camilla Hviid med labrador Bertram

Nr. 2 Kasper Sørensen med labrador Karlo

 

Øvede

Nr. 1 Jakob Sørensen med ruhår Kaja - 65 point

Nr. 2 Lars Kristensen med engelsk sætter Frays - 57 point

 

Udvidede Apportering

Thomas Møller med korthår Loke - 223 point

Thorlaif Kjær med ruhår Phine - 209 point

 

Billeder fra dagen kan ses i "Galleri"

 

 

 

18. maj 2018

 

Tjek din registrering

 

Ifm. implementeringen af det nye medlemsystem kan der være opstået registreringsfejl. Derfor jeg vil gerne opfordre til, at du tjekker din registrering. Hvis du er i tvivl, så kan du enten kontakte vores kasserer på jens@djurslandsjagthundeklub.dk eller ringe til medlemsservice på 88 88 75 00.

 

 

 

25. februar 2018

 

Marianne Hummelgaard nyt bestyrelsesmedlem

 

Den 21. februar blev den 53. generalforsamling afholdt i Jagtens Hus på Kalø. Kasserer Jens Ole Iversen bød velkommen, da klubbens formand Ove Dam Hedegaard måtte melde afbud pga. sygdom.

 

Jens O. Pedersen blev valgt til aftenens dirigent. En rolle Jens bestemt ikke er ubekendt med. Klubbens sekretær Niels Anton Andersen blev valgt til referent, og således kunne mødet fortsætte iflg. vedtægterne. Suppleant Mads Madsen, der det sidste år havde afløst Bjarke Hentze i bestyrelsen, læste formandsberetningen op, som herefter blev enstemmigt vedtaget. Beretningen kan læses i Årsskriftet.

 

Det er ikke uden sværdslag, at klubben er overgået til Danmarks Jægerforbund. Det kom også til udtryk under kassererens gennemgang af årsregnskabet. Heldigvis vil der kommer mere ro på over den kommende sæson, når medlemssystemet kører optimalt, og alle "børnesygdomme" er vaccineret væk. Efter enkelte konstruktive spørgsmål blev regnskabet enstemmigt vedtaget.

 

På valg til bestyrelsen var i år Ove Dam Hedegaard, Hans Ole Frederiksen og Bjarke Hentze. Der var genvalg til Ove og Hans Ole, og Mads Madsen blev foreslået, men takkede nej. I stedet blev Marianne Hummelgaard, tidligere suppleant, valgt ind i bestyrelsen. Marianne er allerede et godt aktiv i klubben med sit virke som træner, og hun vil uden tvivl kunne bidrage positivt til den 7 personer store bestyrelse. Mads Madsen og Jacob Sørensen blev valgt som suppleanter til bestyrelsen. Jørgen Rasmussen og Per Kræmmer blev genvalgt revisorer. Flemming Udengaard blev afløst på posten som revisorsuppleant af det nyslåede æresmedlem Christian Holm-Pedersen.

 

Johannes Mørch, der i mange år har stået for klubbens hjemmeside, men i 2017 valgte at stoppe med dette, fik en erkendelighed af klubben for sit virke. Det er et stort arbejde at vedligeholde en hjemmeside, og Johannes har gjort dette til alles tilfredshed.

 

Thorlaif Kjær fik ligeledes en erkendelighed for sit bidrag til klubbens årsskrift. Hvert år kan man sende en historie ind til årsskriftet, og ud fra disse historier vælges den bedste og honoreres med et par flasker rødvin. Tillykke til Thorlaif.

 

Christian Holm-Pedersen blev hædret med titlen æresmedlem af klubben. Christian hædres pga. af sin over 40 år lange indsats i klubben. Christian har både fungeret i bestyrelsen, som instruktør og som hjælper ved mange af klubbens arrangementer. Stort og velfortjent tillykke til Christian.

 

© Copyright.  All Rights Reserved.