Årsskrifter og Formandens beretning


Beretning 2022

Marianne afholdt tirsdag den 18. januar årets første arrangement, som var en teoriaften om marktræning for stående hunde. Arrangementet var tiltænkt nye hundefører med stående hund, men der var også mødt en del erfarne op, og det var dejligt med så stor opbakning til et nyt arrangement.

Den 22 februar afholdte vi ordinær generalforsamling. Efter vores beslutning om udmeldelse af jægerforbundet, blev generalforsamlingen holdt i Sundhedshuset i Grenå. Thomas Møller, Morten Villumsen, Marianne Hummelgaard og Jacob Sørensen blev valgt til bestyrelsen, Carsten Aude blev valgt som suppleant.

Sidste lørdag i februar var der marktræning på programmet, deltagerne blev fordelt på 3 hold, og derefter gik turen i marken. Der blev set pænt med agerhøns og næsten alle fik deres hund for fugl.

Den første søndag i Marts var der lokal markprøve med udgangspunkt på lystbådehavnen i Grenå. Deltagerne blev delt i 2 hold, et med engelske og kontinentale vinderklasse hunde, og et hold med kontinentale åbenklasse og unghundeklasse hunde.

Julius Rævsgård fik pokalen for bedste kontinentale unghund og pokalen for bedste emne kontinental race.

Marianne Hummelgaard fik pokalen for bedste kontinentale hund i vinderklasse.

Martin Mortensen fik pokalen for bedste engelske hund med 1. præmie og pokalen for bedste engelske hund i vinderklasse.

Marianne Nielsen fik pokalen for bedst førte hund på dagen.

I første uge af april startede dressurholdende. Tirsdag var der hvalpe og begyndere i Grenå.

Onsdag vand og slæb og åben klasse i Grenå. Derudover et åben klasse hold i Nimtofte og torsdag var der udvidet apportering i Grenå. Der var stor tilslutning til disse hold, med ca. 60 hunde fordelt på alle holdene.

Den 11/6 blev der afholdt træningsafslutning med 33 deltagende hunde.

Hos begynderne vandt Sanne Udengård med korthår Balto med 54 point.

De øvede blev vundet af Allan Sønderholm med labrador Idun med 50 point.

Vand og slæb blev vundet af Lars Kejser med labrador Susie med 29 point.

Til sidst blev udvidet apportering ligeledes vundet af Lars Kejser og Susie med 209 point.

19 hunde og 35 personer i alt, var den 15/6 mødt op til den lokale apporterings prøve, hos Lars Kristensen.

Jesper Christensen vandt apporteringsprøven med 30 point.

Heidi Mikkelsen vandt pokalen for bedste unghund.

Og Allan Sønderholm vandt lyn apportering.

Den 28. juni afholdte klubben ekstra ordinær generalforsamling på lystbådehavnen i Grenå. Eneste punkt på dagsordenen var afstemning om endelig udmeldelse af Danmarks Jægerforbund. Der skulle minimum 76 stemmer for en udmeldelse, og der blev afgivet 84 stemmer via fuldmagter for en udmeldelse. Derfor blev forslaget vedtaget, og DJK er fra 1. januar 2023 ikke længere tilknyttet Danmarks Jægerforbund. Det var en stor lettelse for bestyrelsen.

Årets schweiss kursus løb af stablen 4 lørdage i august, og var fuldt booket. Kurset sluttede med en lokal schweiss prøve den 3. september i Grenå plantage med 12 deltagende hunde. Der blev uddelt ni 1. præmier, en 2. præmie, og to 3. præmier. Pernille Heron med Bassethunden Anja blev både yngste og bedste hund med 1.præmie.

Sensommerkurserne var særdeles velbesøgt og der var både hvalpemotivation, begynderhold og et stort hold øvede hunde. Alle sensommer hold blev afholdt i Grenå.

Den 21/10 blev der afholdt et møde i Grenå vedrørende forslag til ændring af SJD’s prøvereglement. Efter en livlig debat blev der udarbejdet et papir med forslag til ændringer, der efterfølgende blev sendt til SJD.

Efter et begivenhedsrigt år 2022 hvor vi afsluttede vores tilknytning til Danmarks Jægerforbund, er det nu tid til at se fremad.

Djurslands Jagthundeklub trænger til en modernisering.

Vi har taget et nyt system i brug til opkrævning af kontingent, enten via mobilepay eller konto overførsel. Desuden er der oprettet et nyt kartotek til registrering af medlemmer. Der er også lavet en sms-service, til informering af medlemmer om kommende arrangementer.

Men…. Vi har gamle vandrepokaler der er skænket af firmaer der ikke længere eksisterer, pokaler der er væk, gamle bægre der ikke står noget på og som ingen rigtig ved hvad skal bruges til. Der er behov for en oprydning. Derfor er det bestyrelsens intention, at udskifte vandrepokaler, med diplomer og præmier der alle vindes til ejendom.

Årsskriftet var før i tiden der hvor man blev opdateret om arrangementerne og resultaterne fra det forgangne år. I dag har vi hjemmeside og Facebook hvor der kan laves en fyldig beskrivelse med billeder og resultater, der kan nå ud til stort set alle medlemmer, i princippet straks efter arrangementets afslutning. Årsskriftet er derfor,for de fleste, blevet overflødigt.

Til sidst vil jeg sige, at det har været en fornøjelse, at mærke den store opbakning og det gode humør, der har været til vores arrangementer. Der er heldigvis mange der giver en hånd med til det praktiske arbejde i Djurslands Jagthundeklub og der skal lyde en stor tak til trænerer, hjælpere og ikke mindst bestyrelsen for et godt samarbejde i det forgangne år.

Fmd. Jacob Allermann Sørensen.

Beretning 2023

1 januar 2023 var Djk tilbage som en uafhængig jagthunde klub. Efter en årrække med hjælp fra Danmarks jægerforbund til opkrævning af kontingent, var det nu tid til at stå for det selv, hvilket var årets første opgave.

Det gik rigtig godt og vi sluttede 2023 af med ca 100 medlemmer, uden at have kontaktet et eneste medlem fra det gamle medlemsregister.

21/2 havde vi generalforsamling her på løvenholm, det foregik ganske udramatisk, og der var genvalg til de fra bestyrelsen der var på valg.

26/2 havde vi markprøve træning og weekenden efter den 5/3 afholdte vi vores lokale markprøve, vinderne hos de kontinentale var Lars Christiansen med ruhår Wilma i unghundeklassen, Julius Rævsgård med ruhår Tilde i åben klasse, Jens Christian Dahl med ruhår Alba i vinderklasse, og Michael Rævsgård med ruhår Fauna vandt pokalen for bedste emne.

Hos de engelske vandt Michael Strømberg med engelsk setter Fjelsetters Vidda unghundeklassen, Jens Ole Nielsen med Bretonen Pia vandt i vinderklasse.

Jesper Lund og ruhår Lux vandt pokalen for bedst førte hund.

Der deltog i alt 14 kontinentale hunde og 8 engelske.

Forårets trænings program blev indledt 14 februar med hvalpemotivation i ridehallen hos Ole Christensen, det var første gang det blev afholdt der, og der varngode tilbagemeldinger, så kurset bliver gentaget i år igen samme sted med Brian Bay og Kristian Greve i spidsen.

28/3 afholdte vi en træner/hjælper aften hvor emnet var stress på træningsbanen, vi havde inviteret Camilla Møgelhøj til at holde et indlæg, det gjorde hun godt, og der kom mange gode snakke ud af det.

Derefter var der hen over foråret som vanligt træning for begynderer, øvede, vand og slæb og udvidet apportering i Grenå samt et hold øvede hunde i Thorsager.

Der blev holdt en fælles trænings afslutning den 10 juni med 29 deltagende hunde.

Vinderne blev hos begynderne simon Nielsen, de øvede vandt Martin Friis, vand og slæb blev vundet af Marianne Nielsen, og Niels Møller vandt hos udvidet Apportering.

Den 14 Juni afholdte vi lokal Apporterings prøve hos Lars Kristensen, med 19 deltagende hunde.

Vinder blev Jesper Christensen med Labrador junior.

Lyn Apporteringen blevet vundet af Thomas møller med ruhår Morgan

Og bedste unghund blev vundet af Heidi Mikkelsen med ruhår Feit

Den 6 august afholdte vi en anerkendt udvidet apporteringsprøve hos Lars Kristensen i Glesborg. 19 hunde stillede til start hvoraf 13 var fra Djurslands Jagthundeklub.

Der var 9 hunde der bestod.

Tak til Marianne og Niels Anton for deres store arbejde med at Arrangere.

Den 5/8 startede vores Schweiss kursus og det blevet afsluttet med en prøve den 2/9 i Grenå plantage, bedste og yngste hund blev ruhår freja ført af Lars Kristensen.

Der blev præmieret i alt 8 hunde.

Sensommer træningen blev afholdt i Grenå og var for alle hund på alle niveauer, hvalpe motivation blev dog gennemført som et særskilt forløb.

Tirsdag den 7 november havde vi en lille julefrokost på lystbåde havnen i Grenå for trænerer og hjælperer som afslutning på sæsonen.

Til sidst vil jeg sige tak til trænerer og hjælperer og tak til bestyrelsen for godt samarbejde.


Beretning 2024.

Den 20. Februar afholdte vi generalforsamling her på Løvenholm uden den store dramatik, der var genvalg til de opstillede, og bestyrelsen konstituerede sig herefter med Jacob som formand, Torben Haumand som næstformand, Jens Ole som Kasserer og Niels Anton som sekretær og Marianne, Thomas Møller og Morten Villumsen som menige bestyrelsesmedlemmer. Carsten Aude og Flemming Rasmussen blev valgt som suppleanter.

Den 25. februar afholdte vi markprøvetræning for stående hunde, med udgangspunkt fra Grenå jagtforenings lokaler på lystbådehavnen. Der blev delt 2 hold, og derefter gik turen i marken.

Markprøve træningen blev efterfulgt af en lokal markprøve den 3/3 med i alt 11 deltagende hunde, 10 kontinentale og kun 1 engelsk hund, hvilket kunne indikere at markprøven faldt sammen med et andet arrangement for engelske hunde.

Thomas Møller med ruhår Morgan fik 1 præmie og blev bedste hund i vinderklasse.

Julius Rævsgaard med ruhår Tilde fik 1 præmie og blev bedste hund i åbne klasse.

Tine Broen med engelsk setter Ida fik præmie for bedste emne.

Derudover var der en 1 præmie til Michael Rævsgaard med ruhår fauna, og en 2. Præmie til Torben haumand og ruhår Balko.

Vores træningshold bestod af et hvalpehold i Februar måned som blev afholdt i Oles ridehal, og et hvalpehold i maj og igen i august i grenå.

I April startede der et begynderhold i Grenå, udviddet apportering i Grenå, og et som et forsøg et kombineret øvet og vand og slæb hold i Grenå. Dette hold var dog for stort til at træningen kunne afvikles, efter trænernes vurdering, på tilfredsstillende vis, derfor vil disse hold fremover, blive afviklet hver for sig.

Som noget nyt havde vi også et jet1 hold med 10 deltagerer under ledelse af Marianne.

Træningsafslutningerne blev afholdt som en lille prøve, med diverse præmier, ude på de enkelte hold, på den sidste træningsaften.

Den 18/6 afholdte vi vores lokale apporterings prøve hos Lars Kristensen i Glesborg Kær. I år var det også muligt at tilmelde sig en anerkendt SJD Apporterings prøve, det var der 4 hundefører der benyttede sig af, og alle 4 bestod.

Jan Nygaard med GDH Baldur og Michael Rævsgaard med ruhår Agathe fik 30 point.

Julius Rævsgaard med ruhår Vilma fik 29 point.

Og Heidi Ehlert Jensen med KLM Vilma fik 27 point.

I den lokale apporterings prøve endte 3 hunde og deres fører med 28 point, Lars Kristensen vandt med yngste hund, efterfulgt af Christian Åby og Tinne Parholt.

Lynapporteringen blev vundet af Jens Christian Dahl.

Den 25/8 afholdte Djurslands jagthundeklub SJD´s udvidede apporteringsprøve hos Lars Kristensen og Lars Kejser i Glesborg Kær. Der var 16 hunde til start, og 11 bestod, et virkeligt flot resultat.

Året er også gået med at afsøge mulighederne med at få en mere brugervenlig hjemmeside opbygning. Valget er faldet på systemet holdsport, der bliver brugt af rigtig mange idrætsforeninger landet over. Det kan også håndtere medlemsliste og kontingent betaling, samt tilmelding og betaling af kursusgebyr.

Selvom det er noget af det mest brugervenlige vi har kunnet finde, har vi fuld forståelse for, hvis nogen syntes at det her i starten, er noget bøvl. Arbejder vi med det, bliver vi også dus med det, og så bliver det helt sikkert et rigtig godt hjælpemiddel. I den forbindelse skal der lyde en stor tak til Marianne og Morten Villumsen, der tilsammen har brugt rigtig mange timer på at få det op at køre. Der skal også lyde en stor tak til Thorlaif, som har holdt fanen højt som webmaster på den gamle hjemmeside, og som var den eneste i klubben der kunne finde ud af at lægge tekst og billeder op på den.

Til sidst skal der lyde en stor tak til trænerer og hjælpere som gør det muligt at holde kurser.

Til lodsejere, dommere, og terrænledere der gør det muligt at holde prøver.

Og ikke mindst en stor tak til bestyrelsen for et godt samarbejde.